Filter
view allCykelbriller | Læs TOPRYTTERENS CHECKLISTE til nye cykelbriller [2022]
70 produkter
Det er i høj grad vigtigt med gode cykelbriller. Cykelbriller hjælper med at gøre cykelturen mere komfortabel ved at tage den skarpe sol, regn, vind og vejr, men cykelbrillen er også sikkerhedsforanstaltningen der skal beskytte dine øjne mod lavthængende grene og insekter.
Er du faret vild i universet af cykelbriller? Det kan vi godt forstå, læs med nedenfor hvor vi håber at gøre dig klogere fx. hvad de forskellige linser egner sig bedst til? Hvad en fotokromisk linse er og hvilke briller der passer præcist bedst til DIG og dine behov.
Skal jeg vælge en fast eller udskiftelige linser?
Vi anbefaler en brille med udskiftelige linser. På den måde kan du tilpasse dine cykelbriller efter dagens vind og vejr, så du fx. undgår at komme afsted med mørke glas på en overskyet dag. Cykelbriller med udskiftelige linser vil dog ofte tenderer til at være en smule dyrere, da man får flere linser. Vi anbefaler dog, at man prioriterer et par ordentlige briller, da synet selv sagt er en vigtig del af at køre MTB.
Okay, tak. Men hvilke farve glas skal jeg vælge?
Vi anbefaler, for en god køreoplevelse, at man i hvert fald har et glas til dage med meget sol og et glas til dage med mindre eller ingen sol. Herfra kan man altid tilvælge flere glas, der passer bedre til lettere overskyede dage, skumringstimerne osv. Læs med nedenfor:
Mørke glas: Mørke glas er de mest typiske og vil medfølge til de fleste briller med udskiftelig linse. Deres formål er, lidt ligesom en solbrille, at holde dele af lyset ude. Det fungerer super godt når der er meget lys udenfor, men kan gøre at du får sværere ved at se niveauforskelle etc. hvis du kører en i en mørkning - ligesom hvis du på sommerferie går rundt med solbriller og går ind i fx. en kirke eller mørkere lokale.
Fotokromiske glas: Betyder i store træk at glasses skifter farve. Mange vil genkende det fra nogen hverdagsbriller hvor hvor glasset er klart indendørs, mens des mere lys der kommer vil glassene blive mørkere.
Graduerede glas: Dette betyder at mørket i glassene graduerer - altså glassene vil være mørkest i toppen af glasset og aftage jo længere ned på glasset man kigger. Dette har den fordel, at det er lettere at se små detaljer for neden, mens der vil komme mindre lys ind forfra.
Spejlglas: Afviser og reflekterer store dele af sollyset, hvorfor man ikke er nødsaget til at sammenknibe øjnene for at minimere det indkomne sollys. Disse er gode på dage med høj sol, hvor der kommer meget sollys i sporet. Fx. efterårs eller forårs dage uden blade på træerne, eller vinterdage hvor solens stråler kan forstærkes af sne.
Klart glas: Bruges oftest som en beskyttelsesbrille mod grene eller vejrlig.
Gule glas: Giver en god kontrast i det sete billede og hjælper med at tydeliggøre silhouetter og konturer, samtidigt med at de lukker relativt meget lys ind. De er af samme grund hyppigt brugt til jagt eller militær brug. De er derfor gode til dage med begrænset lys, fx. med et tykt skydække eller ved tusmørke.
Røde glas: Er generelt meget lig gule glas, de tager dog en smule mindre lys ind, hvilket gør at de er bedre til dage med lidt mere sol.
Brun og grå: Giver generelt et roligere og mere balanceret billede. Derudover giver de en relativ god kontrast.
Blå og lilla: Disse farver lukker relativt meget lys ind, hvilket gør dem gode på overskyede dage. Derudover giver disse også relativt gode kontraster.
Super. Hvad er så den rette størrelse for mig?
I dag bliver de fleste cykelbriller kun produceret i en størrelse med et universielt fit, der fitter langt de fleste. Det man dog skal være opmærksom på er, at kanten af cykelbrillens glas sidder relativt tæt til hovedet, da man herved undgår indtrængen af sol og regn, samt mindsker risikoen for at få smågrene og insekter i øjnene. Derudover, må stængerne ikke klemme for meget. De skal selvfølgelig sidde godt til, for at holde brillerne på plads, men det må ikke være så meget at det giver hovedpine.
Du er nu klædt på, til at gå på jagt i universet af cykelbriller. Du kan med fordel bruge sorteringsværktøjet til venstre, så du kun ser cykelbriller der passer præcis dine ønsker og præferencer.
Tilbage er der kun at ønske dig en RIGTIG GOD SOMMER.



